Du graver knogler op,

iklæder dem kød igen,

får hjertet til at slå

og begravede længsler til at leve

 

Daglige fund af fortid

lader du rulle op om min hals

Skeletter invaderer vores have,

holdes i live af din sorg

 

Der er katalogiserede nyrer,

og optegnelser over lidelser

Der er forstenede ar

og tunge bøger om alt, som var

 

Du lukker bogen i for nuet,

skjuler flammerne under skæpper

Alt levende er for helligt til ord,

for dig kan kun døden skrives

 

Jeg, der lever mere end livet,

min lue gisper nu efter ilt

Lad de døde begrave deres døde

inden jeg kvæles i omvandrende lig