Jeg brækker mig i

stråler af bræk ud

over dig så det hænger

i dit hår i langtrukne

klatter der fedter og

klistrer og stinker af

galde og indeholder

klumper fra maden i går som

kvalte mig langsomt toppet med

flødeskum på skumfiduser og

drys af krymmel på

toppen af den godt gennembagte

lykkekage du altid serverer i

rigelige mængder og

uddeler opskriften til så

vi alle kan klappe

kage med små hænder og tage et

billede til evigt

minde om himmel på

jord som du stadig

ryster ud af hovedet i

kvalmende spejlsekvenser og nu

 

brækker jeg mig igen i

stråler af bræk i

din råbende mund så

syren kan bide på

tænderne du lige har

bleget samme farve som

håret som fastholder din

hæmoride velnæret og fed af

sukker med glimmer på

glansbilleder af roser og

violer så uskyldsblå som

den himmel det hele råber ad

helvede til og burde vække

Tornerose fra sit

fata morgana som skyldes at

kilder andre steder er

udtørret sandkage uden

lånte fjer og glasur som

flyder ud af din mund og

bliver til kloner af

sukkerkringler som snor sig om

halsen så jeg

 

brækker mig igen i

stråler af bræk