Torvet er fyldt med

bumser og vorter

og bylder

der brister

med materie

og betændelse

og lortet det smitter

hvis man ikke

holder afstand

og forebygger

og fjerner de bænke

de gror på

og de træer

de slår rødder under

for udskud

de breder sig

som vildskud

der skal nippes

og fjernes

og skæres

væk

helt væk

med skalpel

og kirurgisk

præcision

og helst ind

til benet

ja udryddes

skal de

inden pusset

det sprøjter

og spritten

den flyder

og rigtige

mennesker

besmittes med

pis og papir

eller pest og kolera

og manden med leen

må se døden i øjnene,

nej så hellere

stikke blår

i de himmelblå

og bruge rodalon

til den værste stank

og arkitekter

til at rette

krumspring og

fremspring og

skæve indfald

og lade alt stå

nøgent og ærbart

og i vater,

men frem for alt

klinisk rent,

skinnende hvidt

og helst i stål

så vi kan sole os

i solpletter

og pudse glorier

af sølvplet

og glemme

alt om at

byens pladser

handler om plads

og sol ikke er sol

uden skygge

og liv ikke er liv

uden døden

og mennesker ikke er

mennesker

uden menneskelighed

og værdier kun er af

den værdi

man gør dem til

og at alt hænger sammen

i en sammenhæng

og at alt har en plads

selv kaos

og bumser og bylder

og at for nogen

gror træerne

ind i himlen

hvis bare de må

hvile sjælen

på en bænk

under dem