Det var alt det, jeg ville

og alt det, jeg skulle

som fortærede mig,

åd mit kød og min ånd,

viklede forbindinger om min fremtid,

gjorde mig til mumie

med toværelses mausoleum

og adgang til urnegård

 

Der er noget trygt over døden

ikke at føle mere,

ikke at skulle betyde noget

for sig selv eller nogen

Ikke skulle forsvare nedgroede længsler

og indgroede værdier.

Glemme hvornår solen står op

og hvad meningen er med det

 

Folk går igen udenfor vinduerne

i en verden, som er fremmed.

Jeg hører telefonen ringe,

det er ikke til mig mere

Når jeg løfter røret

er det ikke mig, der svarer.

Måske er det summen fra tv'et,

eller affaldet, der råber i gangen.

 

Jeg må hellere blive her

Skraldemanden kommer i morgen