Her er huset med de fire vægge,

væggene, du ikke kan stole på,

afløbene, hvorfra noget kryber op

 

Øjnene frygter at se din nakke i spejlet,

at du har gæster, uden du ved det

Hvem er der, når du vender dig om?

Lydene har trængt dig op i et hjørne,

sofaen er en udkigspost

Nu er det forbudt at blinke

 

Jeg'et er holdt op med at stole på dig

Du bygger barrikader foran køkkenet,

låser knive og gafler inde

Måske vil dine hænder forråde dig,

måske ser du snart blødende poter,

måske gør du det i søvne?

 

Her er sveden, tilfrosset, som dit blod,

dit fængsel af synapser på speed

Amygdala i dødedans