Æblernes godnatsange løsner knuderne mellem skulderbladene

Mit syn er koblet til vindene

og mine hænder lytter til en hvisken fra bagsiden af horisonten

 

På stierne ligger mine suk drysset ud over dine fodspor

Jeg favner dem med regnens pisken mod kinderne,

fingrenes famlen i mudrede aftryk

 

Du kalder

Din stemme er nordlyset

Jeg svarer

Mine øjne er en salme