Der er en trækning ved min mund

et svagt glimt i mit øje

og en sitren ved mit ene bryn

Mit blik er slået ned

og mit hoved er drejet let mod venstre

 

Men dine øjne indfanger mit blik, holder det fast

og du beder mig fortælle

hvilken tanke jeg pludselig fik

 

Med undren søger jeg ind i dine øjne

så ubevidst om mig selv

men du ved det allerede

for du ser det

 

Du ser mig