Alle disse udstrakte flader af jord

som ligger så anderledes

De presser sig op under mine fødder,

trænger sig ind på mine kanter

 

Her er forfædre der kalder på mig,

liv der skuer ind i fremtiden

De har set det jeg ikke ser,

omfavnet ængsteligheden i min stemme

 

Luftens lethed fylder mig

og fører mit blik ad nye veje

Jeg lader mit ansigt slibe,

lader mine ord kysses med ny klang

 

Rødder vil skyde op af dette land,

forgrene sig gennem mine årer

Jeg vil skyde kristtorn med bær

i ly af de aldrende bøge

 

Mine hænder vasker grus i søen,

tågen hvisker at tiden er kommet

Når havgusen trækker sig tilbage

ligger jeg indviet som åen

 

Giv mig blot en ny sang at lære,

toner højere end himlens låg

Jeg famler mig vej efter noderne,

de står som dybe skove