Dine øjne skinner så stærk som fyrtårne

Lyset fra dem leder havets druknede sjæle,

lægger klippegrund under deres fødder

Du giver dem rygsøjlen igen

Ser den vej, de famler efter,

når deres øjne er tyngede

Du er den, der bærer dem,

når de knækker under byrden

Jeg tror, du har vinger