Dine øjne skinner så stærk som fyrtårne
Lyset fra dem leder havets druknede sjæle,
lægger klippegrund under deres fødder
Du giver dem rygsøjlen igen
Ser den vej, de famler efter,
når deres øjne er tyngede
Du er den, der bærer dem,
når de knækker under byrden
Jeg tror, du har vinger