Det mørkner og ulmer

cyanid regner fra jordens tag,

kvæler valmuernes sarte rødmen

og de udmagrede rødders håb

 

Kongen udstikker marker til firkanter

Jeg ser prinser falde som tegn fra himlen,

nu ligger de som kvadrater af bly

 

Jeg kan høre græsserne bede om nåde,

høre deres bønner om dagligt brød

 

Skrigene kvæles under rigmandens flæsk

Der festes bag lukkede døre

 

Aldrig mere nogen, der lukker op