Og en dag tager jeg

på naturcafé,

for der er dejligt

derude på landet,

og luften er

så ren,

hvis der ikke lige

lugter af CO2

fra en ko,

eller kaniner og

deres pis.

Og jeg tager

billeder

af det grønne græs,

af kaniner og høns,

og der er også

en hane,

der er rød

i kammen,

og høns i blanke

sorte fjer

med blåligt skær,

smukke er de,

men ikke som dem

i Brugsen,

og de er ellers

økologiske,

derinde under

plastfolien,

og jeg tænker

om de kun kan lægge

brune æg,

sådan nogle som dem

jeg ikke har

salt til.

Og jeg går og studerer

planter og dyr,

og drikker

kaffe til,

og krummer med

lidt kage,

og køber

en plante,

som jeg satser på,

at jeg ikke kan

slå ihjel,

i hvert fald først om

nogle uger.

Og jeg nyder at jeg

bare for en dag

kan kalde mig

naturelsker,

og når jeg

kommer hjem,

lægger jeg billederne

på nettet,

så alle kan se,

at det stadigvæk

er der,

det derude vi kalder

natur,

og som jeg selv har

båret ind i min

vindueskarm,

eller ladet simre

til coq au vin,

fordi andre har gjort

det beskidte arbejde,

og jeg kan slippe

for at få jord

under neglene,

og blod på

mine hænder.