Der er dage

 

hvor skyerne kommer med trusler

stormen opsluger stilheden

og boomerangtorden skræmmer

 

hvor alt smuldrer

tårne rives ned til ruiner

og støvet klæber til ganen

 

hvor gustengule tåger dækker markerne

sommerfugle falder ned fra himmelen

og alle spirende frø trampes ned

 

Der er dage

 

hvor jeg kun kan

søge skjul

blande mørtel

og blive ved med at vande