Mit legeme har et opgør med tyngdekraften

Det er vel nærmest en skilsmisse,

der er kun hængepartier tilbage

 

Øjenlågene har slukket for lyset

det minder mig om mørklægningen under krigen

det er træls at bruge tape for at se noget

 

smilet ser man mest

når jeg står på hænder,

hvis man trækker patterne til side

 

de siger nu, det er sundt at slippe dem løs

og godt mod eksemen

og hvem gider bøjler, der prikker hul i skindet

 

jeg har ar nok

fra operationer og forliste forhold

og nervetråde, der aldrig fandt sammen

 

godt, det stoppede ved trekanten

min g-streng svupper,

så den er der vist endnu,

 

jeg kan se den i spagat

hvis jeg bruger to spejle

og holder vejret,

 

når jeg puster ud

kan jeg nå mine tæer

næsten uden at kaste op

 

Selv prøver jeg mest at hænge sammen

under min egen hud

Solhilsen er kun til indvortes brug