Grav dybt i havet,

der hvor min hud

bliver til klitternes græsser

 

Grav fingrene til blods

og knus dine knæ

som skallerne fra revet

 

Følg mine fodspor,

flyt ind i sandets slotte

før brølet æder dem op

 

Du kan ikke gå,

hvor jeg har gået

Du kan ikke nå frem

 

Jeg har drukket det blå

ud af bølgerne,

drukket til havfruernes sang

 

Jeg er blevet tidens vand,

der elsker med månen

og danser med søhestene

 

Jeg er smeltet af solen,

opsuget mellem revlerne

Du hører min hvisken fra dybet

 

Du kan ikke gå,

hvor jeg har gået

Du kan ikke drukne som jeg