På Hovedbanen tigger hunden

Han håber på krummer og smuler

Lykken er guld mellem affald

Hjem er et sted mellem poter

Der er knuste ben under huden

Drømme om kærtegn af livet

 

I Tivoli hygger gribben

Han vrænger næse over menuen

Lykken er en udsigt uden hunde

Hjem er en himmel med guldsøjler

Der er stålkugler i øjenhuler

Drømme er noget med selskaber

 

På gaden ligger hunden uden kurv

Dagen fodrede ham med spark

Han er holdt op med sin piben

 

På gaden smiler gribben nybleget

Natten brænder millioner af

Han spejler sin hvide skjorte

 

I nat æder kulden endnu en hund

Gribben har lukket sin dør