Jeg ser

når mørket

folder sig om

dit sind,

dit blik

forgæves søger

i horisonten

og kun finder

sorgens regn

som lægger dig i lænker

 

Jeg beder om

lindring fra oven

om blå enge

af vilde blomster

ved dugfrisk

skov af længsel

og hvile på

kærligheds høje

til din sjæl

skabt af ild og jord

 

Din sjæl græder

men dine øjne kæmper blåt igen