Der er noget

på Facebook,

og solen skinner

Jeg vil have kaffe

Rygsækken tømmes

ud over sengen

Det var det med betrækket

og pæren

Husk nu pæren

Og bordet skal have en klud

Nu svimler det igen

Nu er der tics i øjet,

kedlen fløjter

Det var kaffen, jeg kom fra

Hvordan er det nu

med kirkeskibe

og hvælvinger

Rejsen skal også betales,

og nettet

Jeg fik aldrig regningen

Alle de udgifter

De gamle har snart bryllupsdag

Tjek om posten har været der

Man må kunne få et billigt bord,

måske i Ikea

Så er der trappevask igen

Det var den pære der,

og rygsækken

Jeg støvsuger inden badet

Der ligger jo min gamle

samling af glansbilleder

Og stilehæfterne

Nu glemte jeg kaffen