Klokkernes stumme slag

tæller ned til forfrosne fingre

og stivnede glughuller

 

tre – to – en

det er nu, den er to

 

og mørket bevæger sig,

skyggen i hjørnet

med skråtstillet hoved

rækker mod sengen,

hvidligt, som en lyd

fra en gammel dukke

med vippende vipper,

uden batterier,

kalder den et navn

 

tik – tak – tik – tak

det er nu, den er tre

 

katten er ikke en kat,

ligesom uglerne,

lemmerne vibrerer

hvileløst,

sender knuder til

akut ophobning

livet slår i halsen

trækker renter

til en bypass

 

tik – tak – tik – tak

det er nu, den er fire

 

de blinde øjne ser

i tung energi

afventer lydene

og en vandrende bamse,

råber om skytsengle,

indvikler tanker,

forfra, forfra,

gentag mantra:

vig bort! vig bort!

 

tik – tak – tik – tak

det er nu, den er fem

 

vasker lagener

med blodsved

og knyttede hænder,

knoerne skarpe,

videre, videre,

se det i tide,

før dyner afslører

de genopstandne,

hovedløse

 

tik – tak – tik – tak

det er nu, den er seks

 

solsort synger sol

sort nat døser,

endelig, endelig,

taber fortabte øjenlåg

mod dunene,

åbner en krampe,

lader falde,

lander blødt

i en rede af suk