Jeg har en pagt med klitterne i Lønstrup

Vi holder det vi lover

 

Sandet og marehalmen banker på min dør

Lægger sig til ro foran brændeovnen

Katten spinder ro over stuen

og vinen bruser som havet derude

 

Jeg bor under din hud her

Jeg kan høre din puls

Jeg ånder ind

Du ånder ud

Det hele står skrevet i norsk granit

Sol og måne fletter stråler

 

Dine klitter vil mig, Lønstrup

Jeg skriver mit navn her

Det bliver stående