Vægten af livet tynger mine skuldre,

presser dem ud gennem munden som øgler og tudser

Mine tarme er slangeyngel,

hænger i guirlander fra navlehullet til brystvorterne

 

De burde være lamper, som kan tændes

Jeg burde sættes på en drejefod

og toppes med en tornekrone af stjerner

 

Man kunne starte en fest med det gear

Måske kan en fuckfinger i kontakten gøre det