Mandage er bedst at kaste op i,

så er der puslespil,

brikker, der danner tåger

og blindgyder,

midt i en himmel.

En seng med motorvej,

en anden med krybespor.

Sporhunden nyser.

Det er solene,

der skinner i andres lommer.

Så kommer død og begravelse.

Kvalme er bare noget, man siger.