Så sidder vi her

med kroppe,

designet til at

svinge i lianer,

med blege

ansigter,

og torsoer

med sixpacks,

for at spidse

vores blyanter,

og stramme

vores slips,

og holde

vores paragraffer,

og slagte en mand,

som blot vil leve

og føle jorden

under neglene,

og måske endda spise

af og til,

og lægge sit hoved

til hvile,

uden tanken om

love og regler,

der skrives på

det papir,

som kommer

fra regnskoven,

han lige har fældet,

for at skaffe

et brød