Lønstrup, du har stjålet min hud

jeg skylder dig at være nøgen

 

Lad mig skylle min synd i dit hav,

drive i land i din sandblæste favn

Mine hænder rækker efter dine klitter,

gør mig nu til rav på din strand

 

Jeg vil konerne og deres længsel,

deres sange og furede sind

Jeg vil havets fortælling om tavse mænd,

garvede greb om nødstedte sjæle

 

Du kender deres angst og deres tab

Du ved, når der ikke vises nåde

 

Jeg snubler i dine fodspor

Tilgiv mig, når jeg ikke lever