Skrænterne stejler under os

Udmattede af den brændende sol,

gennemboret af snyltere og hinandens torne,

er vi som de sten, vi gror i

 

Vi kommer fra ørkenlandet

Vi holder vejret bag skurvede stængler,

med tunger røde af vores eget blod

 

Nu falder kølende dug over os

Vi fletter rødder og sætter frugt

 

I natten ligner vi næsten mennesker