Efter 7 dages tåge,

6 dages vrede og

5 dages tunnelsyn,

er det tid til at tælle

 

Der er knapt nok

til et liv,

9 minus 8 giver

én sjæl

hængende delt

på en sytråd,

flåede lunser

af nyrer

og dryp af blod,

nu kommer ulvene,

her lugter af hagl

og afbrændte marker,

lidt tørv

og et plaster

på ganen,

og et til på såret,

det er 2,

så mangler vi bare

at skyde

os selv

i en fod