Ved Friheden

ligger hvaler

i første

klitrække

 

de venter

på ny strøm,

en heldig bølge

og et tog at

springe på,

hvis alt

ellers kører

på skinner

 

men de er

strandet på

Friheden

hvor man

bindes til bænken,

tvinges på

afvænning

og flokkes

i vrede

 

her drømmer de

om Henne strand,

hvor løver

ligger afsporet

med udsigt

til pigeben

og dør

som linselus

 

Ved Friheden

steger hvaler

i eget fedt

og lugter af fisk