Jeg har født stjerner og kometer

Holdt solens stråler i min favn

mens månen stod op gennem glas

 

Du kyssede indersiden af min sjæl,

jeg skælvede som jorden

og lod havet indtage mit skød

 

Følg mig nu ind hvor vi mødtes

da vi så syner af sort energi,

ind under genspejlingens hud

 

Vi er hinandens øjne og hænder,

vi er himlens udstrakte blodbaner,

flydende i blå kaosstrenge

 

Du lægger mit åndedræt til ro

Jeg brækker stormvejrets kæber,

begraver torden med blide strøg

 

Lad os kun dø til galaksers puls

Vi er ikke herfra