Jeg kender synet af dine ørnevinger

og din kredsen på opvindene

Jeg ved, at du skuer byttet

og tager det i glideflugten

 

Jeg pipper fra reden,

venter med desperate skrig

og ufærdige vinger

 

Når du er landet igen,

er du den, der har kejtede skuldre,

den, der er skrøbelig, som dun

 

Jeg er den, der skjuler dig

under mine vinger